Spar penge når du mangler nyt læsestof

Spar penge når du mangler nyt læsestof

Er budgettet stramt, er det ikke sikkert, at månedens krimi eller den islandske saga får sin egen post. Bøger kan være dyre, men heldigvis er der flere ting, du kan gøre for at spare penge på dit læsestof. Lad os straks kaste os ud i det, så du kan sætte dig i yndlingsstolen med kaffen og en lidt billigere bog, næste gang du får chancen.

Køb paperbacks

For nogle bøgers vedkommende – især de udenlandske – gælder det, at de trykkes i mange forskellige kvaliteter. En bog med hardback, altså et hårdt papcover, trykt på tykt, hvidt papir er en hel del dyrere end en blød paperback. En paperback har også flere kvaliteter, men er prisen dit altoverskyggende parameter for bogshopping, så vælg en udgave med en mindre god papirkvalitet og et tryk, hvor der er mere tekst på hver side. Ja, der er forskel på fornemmelsen af en tyk hardback og en paperback med tynde sider, men det er der også på prisen. Sidstnævnte kan koste helt ned til en tredjedel, og historien er den samme, uanset hvilken udgivelse du vælger.

Køb bogen på engelsk

Vi har netop berørt det ovenfor. Hvis en bog originalt er skrevet på engelsk, kan det godt betale sig at købe den engelske udgave frem for den danske oversættelse. Køber du den på dansk, betaler du for det danske forlags arbejde og for oversætteren, der har lavet den danske udgave. Bogen er meget billigere, når den kommer direkte fra det engelsk/amerikanske forlag.

Køb brugte bøger

Flere og flere online boghandler tilbyder dig at købe brugte udgaver af deres bøger. Salg af bøger kan kræve medlemskab, men det kræver ikke noget særligt af dig at købe bøgerne brugt. Der findes også boghandler, der kun sælger brugte bøger, og her kan du sagtens finde ganske nye udgivelser med rabat. Leder du efter en bog, der ikke længere trykkes, kan du også være heldig at finde den brugt hos en af disse bogbutikker. Alternativt kan du besøge at antikvariat, som specialiserer sig i gamle udgivelser. 

Køb lyd- eller e-bøger

Det gælder ikke altid, men nogle gange er der væsentlig forskel på prisen på en fysisk udgivelse og en digital fil. Det kan godt betale sig at undersøge, om din ønskebog mon findes som e-bog. De fleste digitale enheder har en eller flere apps, hvor du kan downloade og læse e-bøger, og læseoplevelsen er efterhånden rigtig fin, selvom du ikke har den fysiske bog at bladre i.

Lån bøger på biblioteket

Hvis du slet ikke vil have dankortet op af lommen, kan du låne bøgerne på biblioteket. Det kræver, at du kan finde dig i udløbsdatoer, afleveringsfrister og lånekø, men kan du se, kan du læse bøgerne gratis. I dag har bibliotekerne også både lyd og e-bøger, som du kan låne, helt uden at skulle ud af døren. Det gode ved de digitale bøger er, at din adgang udløber af sig selv, og du behøver derfor ikke at huske på at møde fysisk op med bøgerne inden afleveringsfristen.

admin-istratoren