Koster krybdyrs-hobbyen for meget? Få 4 sparetips.

Koster krybdyrs-hobbyen for meget? Få 4 sparetips.

Krybdyrshobbyen i Danmark er i vækst. Stadig flere hopper med på vognen og anskaffer sig en skægagame, en kamæleon eller et andet af de mange interessante eksotiske dyr på markedet.

Det er en spændende hobby, men helt billigt er det ikke at have terrarier, der skal være opvarmede 24/7. Den største udgift er dog nok foderet, som i mange tilfælde består af levende insekter. Læs med her og se, hvordan du slipper lidt billigere i det lange løb.

Køb insekter af god kvalitet

Alt for mange – og især begynderne – begår den klassiske fejl at købe insekter af dårlig kvalitet. Det er vigtigt at se sig for, for pris og kvalitet følges ofte slet ikke ad i branchen.

Hos en dyrehandler kan du f.eks. købe en æske med ganske få insekter til en skyhøj pris – for efterfølgende at konstatere, at de fleste er døde i løbet af et par dage. Hos en opdrætter kan du måske få 2-3 gange så mange insekter til samme pris, og dødeligheden er måske endda minimal.

Mange tænker ikke over betydningen af, at der måske er spildt 30-40 kr. her og der. Men indkøb af foderinsekter foretages ofte på ugentlig basis, og så løber det hurtigt op. Potentialet for årlig besparelse kan måles i tusind-krone-sedler!

Gå efter insekter, der er nemme at passe

Græshopper er meget populære som foderdyr. Det hænger måske sammen med, at det er et af de insekter vi kender godt. Det er da også udmærket foder, men hos de fleste er holdbarheden uhyre lav. For at trives kræver de nemlig høj varme og fodring med friskt græs flere gange daglig.

De færreste tilbyder græshopperne sådanne vilkår, og så dør de – penge ud ad vinduet. Hvorfor ikke i stedet bruge fårekyllingen, der på mange måde minder om græshoppen. Fårekyllinger er langt mere robuste og mindre krævende med pasningen – så du får mere kød for pengene.

Køb dem online (https://insektorama.dk/) eller find en lokal opdrætter.

Kakerlakker er langtidsholdbare

Hvis du har problemer med at holde liv i foderdyrene, kan du overveje dubia-kakerlakker. I modsætning til græshopper og fårekyllinger er kakerlakkerne langsomt-voksende, og det betyder at de lettere tåler perioder uden foder. Den langsomme vækst betyder også, at du har foderdyr i den rigtig størrelse – selv om du har dem gående over længere tid.

Dubia-kakerlakker er nok det foder-insekt, der kan holdes i live længst tid. De er lidt dyrere i indkøb, men tjener sig hjem igen, fordi spildet er minimalt. Den lange holdbarhed gør også, at der kan spares transport/fragt, fordi indkøbsfrekvensen bliver meget lavere.

Opdræt selv foderdyrene

Hvis du for alvor vil spare på foderbudgettet, kan du overveje at opdrætte foder-insekterne selv. Det er ganske vist lidt tidskrævende, men kan du li’ at hygge lidt med den slags ting, kan dine foderudgifter næsten elimineres.

Et af de nemmeste insekter at opdrætte er nok førnævnte kakerlak, der på det nærmeste passer sig selv. Du skal blot fodre lidt i ny og næ – og så ellers høste insekter efter behov.

Hvis det går godt og produktionen overstiger dit eget behov, kan du endda være så heldig at tjene lidt ekstra ved at afsætte overskuddet til andre i hobbyen. Og hvem ved – måske kan det ligefrem dække dine øvrige terrarieudgifter til strøm og tilbehør.

 

 

 

admin-istratoren