Generhverv – Spar penge på et onlineforløb

Generhverv – Spar penge på et onlineforløb

Har du mistet dit kørekort? Men vil gerne have det igen? Så skal du undersøge mulighederne for generhverv. Generhverv er måden man igen kan få sin førerret tilbage. Betingelserne og mulighederne for generhverv varierer afhængig af årsagen til fratagelsen af kørerkortet. Har man mistet kortet på grund af spirituskørsel, vil det være en betingelse at man skal på ANT-kursus. ANT-kursus dækker over Alkohol, Narkotika og Trafik kursus. Har man i stedet fået tre klip, fordi man har kørt for hurtigt, kan man være heldig at nøjes med en ny køreprøve og teoriprøve. For nogle, som har haft kørekortet i mange år, før det blev frataget, kan det være uoverskueligt at skulle i gang med. Først og fremmest fordi de fleste med kørekort mener, at de kan finde ud af at køre bil. Og dels fordi mange efter års erfaring som bilist ikke kører, som man bør til en køreprøve. Det er altså et forsøg på at skulle lære en gammel hund nye tricks. Det tager tid og virker omfattende, når man på denne måde føler, at man skal starte forfra ved generhverv. 

 

Spar på dit generhverv ved onlineforløb

For nogle er det også uoverskueligt at begynde på generhverv, fordi det virker omkostningsfuldt. Måske nogle husker, hvor mange penge det kostede at tage sit kørekort i første omgang. Derfor er generhverv vel egentlig også en udgift, man ikke lige har lyst til at have. Har man ikke lyst til at bruge mange penge på sit generhverv, kan man overveje et onlineforløb til at genopfriske de fleste regler. Nogle benytter sig af køreskolers tilbud netop til generhverv. Men fordi køreskolen her både skal betale husleje og underviseres løn, betaler man som kunde ikke bare for undervisningen. Vil man spare lidt på sit generhverv, bør man derfor se på mulighederne for at tage et onlineforløb for generhverv. Nogle af disse forløb er tilrettelagt netop til generhverv, og er derfor en bouillonterning af viden, som man skal bruge for at kunne klare sig igennem sit generhverv

 

Prøven for generhverv

Selv med et online forløb skal man kunne bestå den praktiserende køreprøve. Det betyder også, at man bliver nødt til at vurdere, om man er i stand til at bestå denne, udelukkende på baggrund af et onlineforløb. Hvis man kan omsætte al den teori, som man læser om til praksis, bør det ikke være noget problem. Men for nogle kan det være en fordel at sidde i en bil med en kørelærer, som kan påpege de dårlige og ”ikke lovlige” vaner, man har samlet sammen som bilist. Alle de vaner, som ville gøre, at man ikke ville bestå en praktiserende køreprøve. Man bør altså overveje, om der er områder i forbindelse med generhverv, hvor pengene er investering i et gnidningsfrit forløb. 

admin-istratoren