NFT’er en døgnflue eller noget du skal inkorporere i din virksomhed?

NFT’er en døgnflue eller noget du skal inkorporere i din virksomhed?

Kryptovalutaer og især NFT’er er noget som virkelig har været i medierne de seneste par måneder, hvor man hører diverse historier om enorme summer for digitale værker. Hvor de fleste ”almindelige mennesker” kigger skævt og tænker, hvem gider at betale så meget for f.eks digital kunst? Derfor kommer vi med en kort introduktion til NFT’er, og hvorfor det kan være et værdifuldt redskab til din virksomhed.

Hvad er det?

NFT det står for ”non-fungible token”, hvilket på almindelig danske betyder, at de er unikke og ikke er ombyttelige på samme måde som f.eks. 1DKK kan byttes til en anden identisk 1DKK. NFT’er er dermed unikke digitale værker, som ligger på en ”blockchain”. Blockchain er den teknologi der ligger til grund for kryptovalutaer, og har mange fordele, en af dem er sikkerhed. For digitale værker har eksisteret i mange år, og er derfor ikke revolutionært. Problemet er, at man på internettet altid nemt og uden store konsekvenser har kun dele digitale værker, som man ikke havde ophavsretten til. Ofte var det faktisk svært at vide hvem der havde ophavsretten. Det problem løser blockchainen, som egentlig er en offentlig regnskabsbog hvor alle har adgang til den og kan se alle transaktioner. Den skaber dermed sikkerhed for NFT’er, sådan at man ikke kan forfalske dem og man ved hvilken ”adresse” der ejer den. Det skaber dermed reel digitalt ejerskab.

Hvordan kan NFT’er hjælpe din virksomhed?

NFT’er er stadig relativt nyt idet det blev opfundet i 2017, men det har et kæmpe potentiale. Hvis man f.eks vil afholde en konference ved et konferencecenter, så skal man ofte bruge et adgangskort. De kan være ”nemme” at forfalske eller få fat i, og derfor kommer der nogle gange folk til en konference, som ikke har betalt for at være der. Der kan man lave alle adgangsbilletter til konferencen som NFT’er, hvor de fysiske adgangskort har en QR-kode som scannes. Dermed kan man nemt og relativt omkostningsfrit finde ud af om, virksomheden eller en privatperson har betalt til konferencen. Derudover kan man nemt opdele NFT’erne ud fra om det er folk som er VIP, eller bare har en almindelig billet. En normal adgangsbillet ville jo så ”udløbe” ved konferencens afslutning, men en NFT sikrer reelt ejerskab, og ejeren ejer derfor stadig den pågældende ”billet” (NFT).

Beløn dine loyale kunder

Det er enormt smart, fordi når man så skal afholde sin næste konference, så kan man lave et tiltag, at alle der ejer tidligere billetter får f.eks. 20% rabat på den nye billet. På den måde tilgodeser man sine loyale kunder, som kontinuerligt kommer tilbage til ens konference. De kan dog også vælge at sælge den og få nogle af deres penge retur, hvor i som udsteder kan få en procentdel af salget, ved at sætte kommission på NFT’en. Det er win for alle tre parter, idet den oprindelig køber får nogle penge retur af billetprisen, den nye køber kan bruge NFT’en til at spare de 20% (eller hvad I vælger) på den nye billet, og I vil som virksomhed tjene penge på alle dele af processen. NFT’er kan benyttes af alle virksomheder uafhængig af branche, da man 100% selv bestemmer hvad NFT’en skal indeholde af fordele.

 

admin-istratoren