Sådan holder du din seng lækker

Sådan holder du din seng lækker

Hvis du gerne vil forlænge din sengs levetid, så er det vigtigt, at du passer godt på den. Dette gør du ved at sørge for at vedligeholde og rengøre den jævnligt. Dermed er du også sikker på, at den ikke lige pludselig falder sammen. Hvis du gerne vil vide, hvordan du passer bedst muligt på din seng, så har vi lavet en liste med nogle gode tips til rengøring og vedligeholdelse. Hvis dette lyder som noget for dig, så kan du læse med herunder.

Skift dit sengetøj jævnligt

Det første skridt du kan tage mod en ren seng, er ved at rengøre dit sengetøj. Når du sover, så sveder du, og du udsætter dit sengetøj for meget, når du samtidig vender og drejer dig hver nat. Det er individuelt, hvor ofte du skal vaske dit sengetøj, det anbefales dog at du skifter sengetøj hver 14. dag. Hvis du har støvallergi, skal du selvfølgelig gøre det oftere. Rent sengetøj er også altid mere lækkert at sove i. Det er også en rigtig god ide at ryste dine dyner og puder udenfor, hver gang du skal skifte sengetøj, så du får rystet støv ud af dem.

Rengøring af madrasser

Du skal også sørge for at holde dine madrasser i sengen rene. Hvis du sover på en topmadras, så er det ofte muligt at tage betrækket af og give det en tur i vaskemaskinen. Hvis du derimod har en madras, der ikke har mulighed for at blive vasket, så kan du i stedet sørge for at vende den hver 2. eller 3. måned, så du udjævner støv og snavs. Derudover undgår du, at din madras former sig for meget efter din krop, og derfor ikke giver den optimale støtte til kroppen. Det er også en god ide at lufte madrassen udenfor, hvis du har mulighed for dette.

Tjek skruerne i sengen

Hvis du vil være helt sikker på, at din seng holder, så kan du tjekke skruerne i selve rammen. I og med at du bevæger dig i sengen, så kan skruerne blive løse. Du kan derfor tjekke efter med en skruetrækker for at se, om der skulle være mulighed for at kunne skrue dem ordentligt ind igen. Hvis du har en elevationsseng, så kan det også være godt at smøre den med noget silikonespray et par gange om året.

Luft ud i soveværelset

Hvis du ikke har mulighed for at lufte din madras, så kan du sørge for at lufte ud regelmæssigt i soveværelset. Uanset hvad er det en god ide at lufte ud dagligt, så du får skiftet alt den tunge luft ud med ny og frisk luft. Udluftning hjælper også med at komme af med støv.

admin-istratoren